k09@700

Ophavsret

Foto: Martin Kurt Haglund

I DETTE KAPITEL

  • Hvad er ophavsret, og hvad betyder den for dig?
  • Sådan sikrer du dig mod krænkelse af din ophavsret
  • Sådan får du del i Copydan-midlerne
  • Sådan undersøger du, om dit materiale bliver brugt uretmæssigt af andre
  • Sådan kan du reagere, hvis din ophavsret er blevet krænket
  • Sådan undgår du selv at krænke andres ophavsret

Ophavsret er det sæt af regler, der regulerer de rettigheder, man har, når man producerer værker. Freelancere og selvstændige inden for medier og kommunikation lever ofte af at producere ophavsretligt beskyttet materiale. Det kan være tekster, undertekster, tegninger, fotos, tv-/radioudsendelser og så videre.

Hvad betyder ophavsretten for freelancere og selvstændige?

Ophavsretten kan virke lidt støvet og gammeldags, nu hvor vi ivrigt deler alting på de sociale medier og så videre. Men der er god grund til, at du skal have styr på ophavsretten. Måske er ophavsretten endda det allervigtigste, du skal sætte dig ind i – og værne om – netop nu.

Ophavsretten er fundamentet for, at du kan tjene penge på de værker, du producerer, hvad enten det er tekst, fotos, illustrationer eller lyd. Den sikrer i praksis, at du kan tjene penge på dit arbejde. Når du er den eneste, der har retten til at publicere dit værk, er det penge værd, at du kan sælge den ret videre.

Ophavsretten beskytter mod, at dit materiale bliver brugt på en måde, der krænker dig som ophavsperson. Den sikrer blandt andet fotografer, grafikere, tekstere og journalister mod, at deres værker bliver brugt i en anden sammenhæng, end de var tiltænkt. Det er vigtigt både for den enkelte ophavspersons integritet, for kilderne og for dem, der ”forbruger” stoffet, som skal kunne stole på, at det, de læser, ser eller oplever, er, hvad det giver sig ud for at være.

Din ophavsret er under pres
Dagens mediemarked sætter ophavsretten under konstant pres. Den digitale revolution har gjort det let at kopiere, dele og genbruge ophavsretligt beskyttet materiale på nettet og vanskeligt at spore, hvordan noget er blevet spredt.

Samtidig forsøger store medievirksomheder at sikre sig flest mulige rettigheder til den lavest mulige pris for at kunne udnytte det stof, de køber, mest muligt.

Især i magasinbranchen bliver freelancere ”tilbudt” kontrakter, der skal sikre mediehusene nærmest ubegrænset ret til videreudnyttelse af materialet – på tværs af publikationer og landegrænser, endda for et engangsbeløb, der slet ikke står mål med de rettigheder, freelanceren må afgive.

Ofte hører der med kravet om uindskrænket videreudnyttelse et krav om, at ansvaret for materialet fortsat påhviler freelanceren, også selvom det er redigeret. Det betyder, at eventuelle sagsanlæg fra kilder eller interessenter, der føler sig krænket, vil ramme dig som freelancer, mens medievirksomheden går fri og har tjent pengene.

Det vigtigste, du skal vide som freelancer om ophavsret

Du alene har ophavsretten til det stof, du selv har skabt, hvis du ikke har aftalt andet med din kunde. Om det er en artikel, en webtekst, en undertekst, et fotografi, en tegning eller et tv- eller radioindslag, så er ophavsretten din, hvis du har lavet det, og hvis ”værket” lever op til kravene i loven.

Du har ophavsretten helt automatisk, du behøver ikke registrere det nogen steder eller gøre særligt opmærksom på, at dit materiale er beskyttet af ophavsretten. Det er det bare. Det eneste, du skal sikre dig, for at din ophavsret i praksis kan beskyttes effektivt, er, at du bliver krediteret for dit arbejde.

Når du har ophavsretten til et værk, betyder det egentlig, at du har to slags rettigheder – de økonomiske og de ideelle rettigheder.

Økonomiske rettigheder

De økonomiske rettigheder indebærer, at du som ophavsperson til et værk er den eneste, der må fremstille eksemplarer af værket og offentliggøre det. Der er altså ingen, der må publicere dit stof, uden at du har givet lov.

Når du som freelancer sælger dit stof til et medie, forbliver ophavsretten hos dig. Det, du egentlig sælger, er retten til at publicere dit stof på den måde og i det omfang, I har aftalt.

På det traditionelle mediemarked fungerer det som udgangspunkt sådan, at kunden/mediet køber retten til at udgive dit stof én gang i ét medie, medmindre I aftaler andet.

Hvis kunden vil bruge dit materiale i andre sammenhænge eller udgivelser, end det I har aftalt, skal kunden spørge dig og betale for den ekstra udnyttelse af materialet.

Du skal regne med, at medier som regel vil forvente, at dit materiale kan bruges i den digitale udgave af mediet også, da grænsen mellem trykt og digital udgivelse efterhånden er udvisket.

Mediet må ikke sælge dit stof videre til andre eller give andre lov til at publicere det, medmindre det er aftalt med dig, herunder eventuelt kompenseret økonomisk.

Ideelle rettigheder

Ud over at sikre, at andre ikke kopierer, offentliggør eller sælger dit arbejde uden dit samtykke, sikrer din ophavsret, at du har kontrol over dit stof, og at du beholder din integritet og troværdighed. De ideelle rettigheder betyder:

  • Retten til at blive krediteret/navngivet, for eksempel med en byline
  • Beskyttelse mod, at værket bliver brugt på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavspersonen (dig).

Selvom du skulle afgive de økonomiske rettigheder, fordi du sælger dem, vil du blive ved med at have de ideelle rettigheder til værket. Et magasin må for eksempel ikke uden videre bruge grafisk, fotografisk eller tekstindhold, du har leveret til et journalistisk formål, i en annonce eller kampagne.

FAKTA

DJ om ophavsret

Dansk Journalistforbund anbefaler, at produkter, der genanvendes til samme formål, honoreres med 50-75 procent af førstegangshonoraret, og at anden genanvendelse afregnes med 100 procent.

Lov om ophavsret

Ophavsretten er reguleret i Lov om ophavsret. Du finder hele lovteksten her.

VOXPOP

Hvad betyder ophavsretten for dig og din forretning?

”Ophavsretten betyder rigtig meget. Hvis vi mister vores ophavsret, mister vi vores produkt og vores troværdighed hos kilderne. Slipper jeg ophavsretten, aner jeg ikke, i hvilken sammenhæng mine billeder bliver brugt. Måske bliver mine billeder solgt videre og brugt til noget helt andet, end de oprindeligt blev fotograferet til. Risikoen er, at de bliver brugt til noget, jeg ikke kan stå inde for, og som menneskene på billederne ikke har sagt ja til at medvirke til. Det kan undergrave min troværdighed.

Hvis kunderne har behov for at genbruge mine billeder eller få dem til frit brug, sker det inden for den samme ramme, som billederne blev købt til. Kunderne betaler ekstra for at få billederne til frit brug, men ophavsretten forbliver min.”

Hung Tien Vu, fotograf

Copydan: Sådan får du del i pengene

Dit materiale kan blive brugt af institutioner og virksomheder, der betaler til Copydan for brug af ophavsretligt beskyttet materiale. Det kan for eksempel være tekster, fotos eller illustrationer, der er blevet kopieret og brugt til undervisning eller af virksomheder. Copydan udbetaler selv penge til rettighedshavere for denne type af brug. Det er vigtigt, at du sørger for, at du altid bliver krediteret, når dit stof bliver publiceret, så kan DJ og Copydan finde frem til dig. Du er automatisk oprettet som rettighedshaver hos Copydan, hvis du er medlem af DJ.

Hav et ”Copydan-forbehold”

Du skal sørge for at have et såkaldt Copydan-forbehold i aftalen med din kunde, eller du kan sætte Copydan-forbeholdet herunder på din lønopgørelse/faktura:

»(Dit navn) bevarer rettigheder og retten til vederlag i henhold til Ophavsretslovens §§ 13, 16, 17, stk. 4, 30 a, 35, 39 og 50, stk. 2, samt tilsvarende nationale, udenlandske eller internationale bestemmelser, herunder regler og vederlagsordninger, der senere måtte supplere eller afløse disse bestemmelser.«

Med kreditering har du bedre mulighed for at opdage misbrug af dine værker. Søg med jævne mellemrum på dit navn på nettet for at tjekke, om noget af dit krediterede stof dukker op i sammenhænge, som du ikke har givet tilladelse til eller fået penge for. Hvis det sker, kan du for eksempel kræve økonomisk kompensation, som typisk skal være højere, end hvis I havde aftalt det på forhånd, fordi dit materiale er brugt uretmæssigt

Lav en skriftlig aftale om brug og videreudnyttelse

Lad vilkår og betingelser for brug og videreudnyttelse af dit materiale fremgå skriftligt af en aftalebekræftelse, når du indgår aftaler om nye opgaver med dine kunder. For eksempel i en mail, hvor I aftaler opgavens omfang, pris, deadline og så videre. Alternativt kan du skrive det i en standardtekst på din faktura/lønopgørelse.

Hvis mediet/kunden ikke har udtrykt ønske om at videreudnytte dit materiale, kan du for eksempel skrive sådan her:

”(Artiklen/billedet/illustrationen/andet) leveres til én gangs brug i (mediets navn). Mit navn skal nævnes ved offentliggørelse. (Artiklen/billedet/illustrationen/andet) må kun anvendes til den aftalte brug og må ikke benyttes til andet formål eller overdrages til tredjemand uden udtrykkelig aftale med: (Dit navn, eventuelt adresse, telefonnummer og så videre).

Hvis kunden gerne vil købe flere rettigheder, er det vigtigt, at I aftaler, præcis hvordan kunden må videreudnytte materialet. Lad vilkårene fremgå både af aftalebekræftelsen og på din faktura/lønopgørelse. Du kan skrive sådan her (inspiration er hentet fra DJ’s aftaleskabelon):

”Jeg har ophavsretten til det leverede materiale. Virksomheden XX har ret til at udnytte materialet på følgende måde:

[Beskriv virksomhedens rettigheder, for eksempel:

  • Hvordan må materialet bruges – i hvilket(t) medie(r)?
  • Geografiske begrænsninger, for eksempel begrænset til Danmark eller bestemte lande?
  • Begrænsninger i tid, for eksempel måneder eller år, eller første udgivelse/genoptryk?
  • Hvilke platforme, for eksempel avis, web, digitale former?
  • Hvis virksomheden skal have ret til at bruge materialet inden for sin sædvanlige virksomhed, bør brugen være begrænset til den ”sædvanlige virksomhed” på overdragelsestidspunktet].

Virksomheden XX må ikke anvende materialet på andre måder eller videreoverdrage rettighederne til udnyttelse til tredjemand uden forudgående skriftlig aftale med mig. Jeg bevarer tilsvarende retten til vederlag i henhold til kollektive vederlagsordninger, for eksempel hos Copydan. Såfremt materialet skal versioneres, skal det ske af mig eller efter aftale med mig, og der aftales særskilt løn herfor. Jeg skal krediteres ved enhver udnyttelse af materialet. Ved manglende kreditering har jeg ret til at kræve en godtgørelse i henhold til ophavsretsloven pr. overtrædelse.

Du kan hente hele DJ’s aftaleskabelon på DJ’ hjemmeside.

Kan jeg sælge det samme stof til forskellige kunder?

Du har ophavsretten til det stof, du selv har produceret, og dermed også retten til at sælge det videre (medmindre du har aftalt andet med din kunde). Derfor har du ret til at sælge dit produkt igen, når det er blevet publiceret én gang, men det er ikke sikkert, at det er en god idé.

De fleste medier vil gerne have, at det stof, de bringer, er originalt, og både den ene og den anden redaktør kan føle sig snydt, hvis du genbruger materiale, der allerede har været bragt.

Det kan ofte betale sig at versionere dit materiale til flere medier (som ikke er i direkte konkurrence med hinanden). Her er det også en fordel at tænke ud over landets grænser. Men tal åbent om det med kunderne, så der er rene linjer.

Når du versionerer en tekst, kan du eventuelt lave lidt om på vinklen, skifte nogle kilder ud, lave et andet lead og så videre tilpasset efter det pågældende medies målgruppe.

Hvad er normal praksis inden for kommunikation og PR?

Når du sælger ydelser og produkter inden for PR og kommunikation, er det almindeligt, at du afgiver en videre brugsret til materialet til kunden, end du traditionelt gør, når du leverer journalistik. Det skal du selvfølgelig tage højde for i prisen.

Der har generelt ikke været så meget fokus på ophavsret i kommunikationsbranchen som i den traditionelle mediebranche. Derfor kan det (som altid) være en god idé at aftale omfanget af videreudnyttelse på den ene eller den anden måde:

  • Du kan nedfælde aftalerne i en kontrakt med din kunde, se DJ’s skabelon på journalistforbundet.dk.
  • Du kan skrive betingelser for brug og videreudnyttelse af dit materiale på din hjemmeside og henvise nye og eksisterende kunder til den.
  • Du kan skrive betingelserne i en mail, hvor du også bekræfter pris, deadline og så videre på en opgave, og igen på din faktura.

FAKTA

Ingen ophavsret på idéer

Ophavsretten beskytter selve værket – ikke idéen eller historien bag. For eksempel er den konkrete tekst i en artikel beskyttet, men ophavsretten forhindrer ikke, at andre kan skrive den samme historie med andre ord. På samme måde er et konkret foto beskyttet, men ikke motivet og så videre.

TIP

Beskyt din idé: Send den til DJ

Pitcher du en idé til et tv-program eller en film til et produktionsselskab, kan DJ opbevare en kopi for dig, så du i tilfælde af uoverensstemmelse med produktionsselskabet kan bevise, at du fik idéen først.

Sådan gør du:

  • Send en detaljeret og dateret beskrivelse af din idé til det pågældende produktionsselskab. Oplys heri, at du har sendt DJ en kopi af oplægget.
  • Send kopi af dit idéoplæg – med præcis samme indhold som til produktionsselskabet – i en dateret og forseglet kuvert med medlemsnummer og navn til DJ.

DJ datostempler og opbevarer den forseglede kuvert uåbnet.

TIP

Googl dig selv

Med jævne mellemrum kan du google dit eget navn for at tjekke, om nogen uretmæssigt har brugt dit materiale – det kan være artikler, fotos, illustrationer eller oversættelser med videre.

Hvad gør jeg, hvis nogen krænker min ophavsret?

Som freelancer skal du google dig selv med jævne mellemrum for at opdage, at nogle bruger dit stof uden dit samtykke. Hvis du opdager, at nogen har brugt dit materiale uretmæssigt, kan du gøre flere ting.

  • Det kan være, at en kilde lægger din artikel op sin hjemmeside, eller at en tilfældig virksomhed bruger fotos, du har solgt til et magasin, på nettet. Du kan kontakte personen eller virksomheden, der har brugt dit materiale, for eksempel på nettet, og bede dem om at fjerne materialet.
  • Ofte er folk udvidende om bestemmelserne i ophavsretsloven, så det er ikke nødvendigvis af ond vilje, de har brudt reglerne. Er du lidt smart, kan det faktisk være vejen til en ny kunde.
  • Hvis det for eksempel er en virksomhed, så brug anledningen til tilbyde dem at købe retten til at bruge materialet. Måske kan de endda bruge andet indhold fra din hånd, nu de tydeligvis er glade for det materiale, de har brugt i første omgang?
  • Hvis det for eksempel er en privat blogger, der ikke selv tjener penge, men til gengæld skaber synlighed om noget, du gerne vil sættes i forbindelse med, kan du overveje at lade personen beholde dit stof på bloggen – men selvfølgelig huske at bede om lov først en anden gang.
  • Du kan sende en faktura for brugen af dit materiale. Husk at gemme dokumentation for, at dit materiale er blevet brugt (for eksempel screenshot, foto, kopi eller andet bevis). Hvis du er i tvivl om, hvad du skal kræve – eller betalingen ikke sker – kan du rådføre dig i DJ.
  • Du kan rejse krav om erstatning, ud over vederlaget for brug, hvis krænkelsen af din ophavsret har medført et tab for dig. DJ kan hjælpe dig og i sidste ende bringe sagen for domstolene om nødvendigt. Se DJ’s trin for trin-guide om, hvordan du gør på journalistforbundet.dk.
  • Du kan selvfølgelig også give lov til, at pågældende person, organisation eller virksomhed bruger dit materiale uden beregning, hvis du synes, der er god grund til det. Forklar altid alligevel, hvordan ophavsretten fungerer, så bidrager du til at udrydde den udbredte uvidenhed om ophavsret, som er skyld i mange krænkelser.

TIP

Undgå selv at krænke dine kollegers ophavsret

Du skal også sørge for, at du ikke krænker andres ophavsret, både når du løser opgaver for kunder, på din egen hjemmeside eller profiler på sociale medier. Find retningslinjer og råd om god citatskik med videre i denne vejledning fra Kulturministeriet.

Dansk Journalistforbund har skrevet en udførlig FAQ om brug af ophavsretligt beskyttet materiale på nettet og sociale medier.

TJEKLISTE

  • Sørg for ikke selv at krænke kollegers ophavsret.
  • Du har automatisk ophavsretten til dit materiale, medmindre du har aftalt andet.
  • Beskyt dig selv mod krænkelser af din ophavsret med klare skriftlige aftaler.
  • Husk Copydan-forbeholdet i dine aftaler og på fakturaren.
  • Reager altid på den ene eller den anden måde, hvis nogen krænker din ophavsret.