Kom i gang – hvad skal der til?

Når du skal i gang som freelancer/selvstændig i mediebranchen, har du den store fordel, at du kan sælge dine ydelser uden først at skulle etablere en større produktion. Er du primært skrivende, skal du endda ikke investere det store i udstyr. For andre fagligheder kan der være opstartsudgifter til for eksempel kamera og programmer. Men det, du under alle omstændigheder skal investere mest af, er din egen tid.

Der er mange steder, du kan hente yderligere hjælp undervejs – se boksen ”Her kan du finde mere hjælp til opstart” i slutningen af kapitlet.

Hvilke opgaver skal du løse for dine kunder?

Måske har du allerede en plan for, hvad du skal arbejde med som freelancer, og hvem dine kunder er eller skal være. Men hvis ikke, så brug noget tid på at få overblik over dine kompetencer og portefølje. Skriv ned.

• Tænk tilbage: Hvad har du arbejdet med tidligere og hvilke projekter og ideer har du liggende i skuffen? Overvej, om det kan omtænkes til nye sammenhænge. Skrive en liste med navne på tre til fem kunder, der kunne være interesserede.
• Tænk over, hvad du kan, og hvem du kan sælge de færdigheder til. Tilføj tre til fem flere potentielle kunder til listen.
• Tænk også over, hvilke opgaver du helst vil bygge din forretning på, og hvilken vej du gerne vil gå – og tilføj så tre til fem potentielle kunder mere til din liste.
• Tag udgangspunkt i din arbejdserfaring, men husk, at også private hobbyer eller oplevelser kan være indgangen til nye arbejdsområder som freelancer.
• Snak med kolleger, venner og familie, og få dem til at beskrive, hvad du er god til. Måske får de øje på noget, du ikke selv er opmærksom på.
• Måske har du via din uddannelse eller tidligere job specialiseret dig inden for bestemte stofområder eller bestemte produkter? Måske har du opbygget et unikt netværk? Har du en niche eller et stofområde, du er ekspert på, kan det være et rigtig godt udgangspunkt for din freelanceforretning.

Kontakt de første potentielle kunder

Det absolut vigtigste, når du skal i gang som freelancer, er at finde de første kunder og løse de første opgaver. Det er hårdt arbejde. Forvent ikke, at kunderne kommer til dig af sig selv fra starten. De ved som udgangspunkt slet ikke, at du findes, med mindre nogen – dig selv eller dit netværk – har fortalt dem det. Det tager tid at opbygge en solid kundekreds, og først da kan du regne med, at eksisterende eller nye kunder begynder at bestille opgaver hos dig.

Som freelancer skal du altid blive ved med at være opsøgende, for kunder kommer og går. Det store arbejde består i at kontakte mulige kunder – personligt eller på mail og telefon. Tag udgangspunkt i din liste over potentielle kunder, og kontakt dem med konkrete idéer, der bygger bro mellem, hvad de har brug for, og hvad du har lyst til at lave for dem.

Lad dig ikke slå ud af afslag

Hvis du ikke hører noget, når du har sendt en idé afsted, betyder det ikke nødvendigvis et afslag. Følg op på din første kontakt efter et passende tidsrum. Får du et nej, så prøv at sælge din idé – eventuelt i let omarbejdet form – et andet sted. Eller prøv med en ny idé til samme kunde, hvis du fornemmer, at der kunne være basis for et samarbejde, men at du bare ikke havde ramt helt plet første gang.

Hvis du synes, det er grænseoverskridende at kontakte potentielle kunder, er du ikke alene. Sådan har mange af os det. Men du kan lære dig nogle redskaber til at overvinde den følelse. Nogle eksempler kan være:

• Start med at kontakte din potentielle kunde på mail med beskrivelse af din ide og skriv så, at du prøver at kontakte vedkommende telefonisk på onsdag (eller lignende) for at forklare nærmere. Så har du forpligtet dig selv på kontakten, og du har givet vedkommende en chance for at orientere sig i, hvem du er, og hvad du vil.
• Lav en fast rytme og faste succeskriterier for opsøgende arbejde, fx: Jeg skal kontakte x antal potentielle kunder hver mandag og følge op hver torsdag. Og giv så dig selv fred for det resten af tiden, hvor du kan koncentrere dig om ideudvikling, research, opgaveløsning mm.

Gør dig synlig

Nogle af os har allerede et stort netværk, når vi starter som freelancere/selvstændige. Andre af os er helt grønne i branchen – fx fordi vi kommer fra en helt anden baggrund, eller lige er blevet uddannede.

Under alle omstændigheder kan det give mening at supplere det kundeopsøgende arbejde med at pleje egne projekter, der synliggør dine færdigheder og din viden for omverdenen. Også selvom ingen betaler dig for det. Det er aldrig en god ide at arbejde gratis for nogen, der tjener på dit arbejde, men det er tit en god ide at investere energi i egne projekter, også dem, der ikke kan faktureres.

Du kan både synliggøre, styrke og udvide dine færdigheder i perioder, hvor du har for få betalte opgaver, ved at arbejde på egne projekter. Se også kapitel 8.

Find flere kunder

Vær varsom med at gøre din forretning afhængig af en eller to store kunder. De kan pludselig forsvinde, også selvom du løser opgaverne perfekt. Kunden kan gå konkurs, skifte marked, begynde at presse prisen i bund, omlægge produktionen, blive flyttet til andre opgaver i virksomheden, skifte job, og meget andet, der ligger uden for din kontrol. Derfor er det en god idé at arbejde frem mod en alsidig kundekreds.

Prøv også at arbejde frem imod en eller flere faste kunder. Nogen, du jævnligt løser opgaver for – gerne med en formel aftale om fast levering. Det giver ro på, fordi du ved, der er en fast tilbagevendende indtægt, og fordi du lærer kunden og opgaverne at kende, så du kan lave arbejdet både bedre og hurtigere.

Men sæt aldrig din lid til faste kunder, og vær altid opsøgende med jævne mellemrum. Spørg dig selv: Kan jeg overleve økonomisk, hvis X og X forsvinder? Hvad kunne jeg erstatte X og X med, hvis de forsvinder – eller jeg bliver træt af dem?

Brug dit netværk

Brug dit netværk og de kontakter og gode relationer, du allerede har, til at skaffe de første opgaver. Det kan være tidligere kollegaer eller studiekammerater – men også din familie og dine venner. Fortæl omverdenen, at du er startet som freelancer. En i din omgangskreds, står måske lige med en opgave, som du kan løse.

Netværk kan være mange ting, også folk, du egentlig ikke kender særlig godt. Husk, at det ofte gør folk glade at kunne gøre noget for andre, og at mange føler sig vigtige, hvis de lige kan formidle en kontakt. Hvis du er respektfuld, anerkendende og generøs overfor folk i dit netværk, vil de som regel være det samme for dig.

Fotograf – skaf det nødvendige udstyr

Når du starter som freelance/selvstændig fotograf, er der udstyr at tænke på. Som minimum har du brug for et kamera og tilhørende objektiver samt en kraftig computer at redigere på med dertilhørende programmer. Ikke mindst har du brug for en måde at transportere dig selv og udstyret rundt på, når du skal på opgave.

Man kan hurtigt købe sig fattig og anskaffe udstyr, man reelt ikke har brug for, og som derfor ikke tjener sig ind. Invester derfor kun i det udstyr, du har brug for nu og her.

Når forretningen er oppe at køre, vil en fotograf typisk bruge 2.000-3.000 kroner om måneden på udstyr for ikke at være begrænset i sine muligheder. I starten kan det være en fordel at købe udstyr brugt, for eksempel på DBA eller hos Goecker eller Photografica.

Køber du brugt udstyr hos privatpersoner, er ulempen, at der ikke hører garanti med, og for selvstændige er det også en ulempe, at momsen ikke kan trækkes fra (læs mere om moms og skat i kapitel 10). Husk desuden altid at få en kopi af originalkvitteringen for udstyret, så du kan dokumentere, at det ikke er hælervarer.

I facebookgrupper som ’Fair og uafhængig Fotojournalistik’ eller ’PingPong – for medlemmer af FreelanceGruppen i DJ’ kan du være heldig at finde nogen, der vil udlåne eller udleje det udstyr, du står og mangler til en konkret opgave. Det er også muligt at leje udstyr i længere tid, men det kan sjældent betale sig.

Med hensyn til transport vælger nogle at køre i bil eller på motorcykel, andre at cykle eller bruge offentlig transport. Hvad der er mest praktisk, kommer blandt andet an på, hvor meget udstyr du har brug for at tage med.

Delebilsordninger kan også være en mulighed, hvis du ikke har et stort kørselsbehov. De fleste vælger at købe en brugt bil på hvide plader – og så få fradrag i skat for de kilometer, de kører i forbindelse med opgaverne efter statens gældende takst (læs mere i kapitel 10).

4 ting du (nemt) kan gøre for at fremstå professionel

Du kan læse mere om, hvordan du markedsfører dig selv og din freelanceforretning i kapitel 7. Her er 4 små ting, du kan gøre for at fremstå professionel, når du starter som freelancer og skal kontakte de første potentielle kunder. Det kan ordnes på én dag, så bare gå i gang med det samme.

1. Få en professionel mailadresse, der er bygget op om dit navn eller firmanavn, for eksempel post@jensolsen.dk, fotograf@ninnalarsen.dk eller skrivtil@mediehuset.dk. Det er også o.k. at bruge fx en gmail-adresse, hvis den lyder professionel og ikke for privat.
2. Sørg for en god og opdateret autosignatur i din mail. Se i tipsboksen ude i højre side hvad en autosignatur kan indeholde.
3. Opdater din LinkedIn-profil og andre relevante sociale medier, så du fremstår professionel, hvis en potentiel kunde eller samarbejdspartner søger på dig. (Alt efter faglighed kan forskellige platforme være mere eller mindre relevante) Se fx AJKS’s guide til LinkedIn.
4. Opret en profil på Dansk Journalistforbunds freelanceportal Find freelancer – den rangerer godt i Google, og din professionelle profil vil komme op som noget af det første, hvis nogen søger på dit navn.

Dit første pitch

For at få opgaver, skal du pitche dine idéer til redaktører eller andre mulige kunder. Beskriv din idé så klart og kort som muligt i en mail. Skriv i mailen, at du vil ringe om et par dage for at drøfte idéen – og ring så op, hvis ikke du hører noget.

Er du selvstændig, skal du overholde markedsføringsloven, som siger, at du ikke uopfordret må kontakte potentielle kunder på mail, uden at de har accepteret det. Så ring først og læg en føler ud, med mindre der er tale om medier, der opfordrer til at blive kontaktet med forslag til til historier.

Brug tid på at researche på dine potentielle kunder, før du kontakter dem. Så er der langt større sandsynlighed for, at dine idéer rammer plet. Dobbelttjek din henvendelse for fejl a la ”Kære Kristine”, hvis redaktøren hedder Kirsten – og vær sikker på, at du har skrevet mediet eller firmaets navn helt korrekt.

Følg op

Ofte vil du opleve, at der ikke kommer nogen reaktion på din første henvendelse. Det er ikke et afslag – måske har den potentielle kunde slet ikke set mailen eller bare ikke nået at forholde sig til den. Følg op, når du ikke får svar. Tag kontakt efter et passende tidsrum, inden det virker akavet – for eksempel efter en uge, maks. 14 dage. Måske får du afslag, eller kunden kan være for længe om at forholde sig til idéen. Hvis det er en aktuel sag, du tilbyder at lave noget på, så husk at angive en deadline for, hvor længe ”tilbuddet” gælder.

Pitch videre

Hvis der ikke er hul igennem, så pitch videre. Måske kan den samme idé – eventuelt i let omarbejdet form – afsættes et andet sted. Eller prøv med en ny idé til samme kunde. Din kommunikation med kunden (også når du får et afslag) kan give dig et hint om et andet behov eller problem, kunden har, som du kan byde ind på.

Du kan også pitche den samme overordnede idé i forskellige versioner til flere kunder, hvis de ikke er direkte konkurrende, men overvej altid, om den kunde, du vil have fat på, vil have interesse i noget “ekslusivt” – og om de er villige til at betale for det.

Læs mere om kunsten at pitche i kapitel 7 om salg og markedsføring.

Her kan du finde kunder

Tidligere arbejdspladser og kolleger

Kontakt tidligere arbejdspladser og gamle kolleger – i såvel som uden for mediebranchen bredt set – som du har haft et godt samarbejde med eller relation til. De kan være interesseret i at bruge dig til freelanceopgaver. Din fordel er, at du kender deres behov og arbejdsgange indefra – noget, som ellers kan være udfordrende for kunderne, når de bruger freelancere. Derfor kan det være en oplagt vej til din første kunde.

Tidligere medstuderende

Tjek dine tidligere medstuderende – hvor er de nu? Måske arbejder de på et medie eller i en virksomhed, som du har lyst til at løse opgaver for. Hvis din tidligere medstuderende kender dine kvaliteter eller I havde en god relation, kan det være en indgang til en ny kunde, hvis du kan få en anbefaling “indefra”.

Freelancekontoret

Hvis du finder en plads på et freelancekontor, kan det være en god mulighed for at skaffe opgaver. Har de andre samme faglighed som dig selv, kan det være, de giver opgaver videre, som de ikke selv har plads i kalenderen til. Sidder der kolleger fra andre faggrupper, har de måske brug for dig og dine kompetencer til at løse nogle opgaver for sig. Når du er blevet mere etableret, kommer du måske selv til at give opgaver videre og skaffe arbejde til kolleger.

Freelancekolleger og samarbejdspartnere

Det kan være en god måde at komme i gang på: at slå sig sammen med en freelancekollega om de første opgaver. Måske kender du en anden, der ligesom dig selv netop er sprunget ud som freelancer og også kunne bruge en makker?

Ulempen ved at dele dine opgaver med en anden er, at I også skal deles om løn og honorarer, og i starten af din freelancekarriere tæller hver en krone. Til gengæld kan det give meget på andre parametre at løse opgaver sammen med en god freelancekollega – og måske kan I endda skalere ideerne og projekterne op, når I er flere.

Hvis du kender en freelancer inden for dit eget fag, der har meget arbejde, kan du eventuelt foreslå at løse nogle af de opgaver, han/hun ikke har tid til. Husk at give noget tilbage den anden vej, den dag du selv får fyldt kalenderen op.

Sociale medier og onlineplatforme

Freelanceopgaver udbydes også på de sociale medier – se for eksempel facebookgruppen ’Freelancere og arbejdsgivere i mediebranchen’ og FreelanceGruppens mailingliste ’pingpong’ og facebookgruppen ’PingPong – for medlemmer af FreelanceGruppen i DJ’.

Der findes også stadigt flere onlineplatforme, der udbyder freelanceopgaver og såkaldt crowdwork. Mens der i PingPong-regi – hvor folk er medlemmer af DJ – er en fælles forståelse af, at arbejde skal udbydes på rimelige betingelser, er det ikke nødvendigvis tilfældet på andre onlineplatforme.

Vær kritisk, hvis du bruger platforme – er det betingelser, du gider arbejde på? Tjek også andres erfaringer med pågældende platform, før du løser en opgave her. Hvis du kender nogen, der bruger platformen, så spørg dem, og hvis ikke, så googl lidt rundt, før du melder dig til. De ting, du særligt skal være opmærksom på, er selvfølgelig selve betalingen (hvor meget og for hvad), arbejdsbetingelserne (fx hvad er dine muligheder og rettigheder, hvis kunden ikke er tilfreds,og hvor stor frihed har du til at sige ja eller nej til opgaver), udbetalingen (er platformen fx kendt for at betale inden for en rimelig tidsfrist eller det modsatte, og hvordan bliver honorarer udbetalt).

Hvad er realistiske mål i starten?

Det er svært at sige generelt, hvad der er realistiske mål for en nystartet freelancer. Det kommer an på det udgangspunkt, du starter fra, og på hvor du gerne vil lande. Som nyuddannet kan det være, at dit første mål er at få foden inden for på arbejdsmarkedet, tjene mere, end hvad du fik i SU – og gerne mere end dagpengene. Det skulle gerne kunne indfries ret hurtigt, hvis du får taget ordentlige priser for dit arbejde fra starten.

Kommer du i stedet fra en godt lønnet fast stilling, kan der være længere til at opnå samme økonomiske niveau. Det kan også være, du drømmer om at starte dit eget medie, din egen blog, podcast eller noget fjerde, hvor du starter det op som et brødløst projekt med ambition om med tiden at tjene penge på det.

Hvis du har råd, er det fint at arbejde gratis for dig selv – bare lad være at gøre det for nogen, der tjener penge på dit arbejde. Under alle omstændigheder skal du indstille dig på, at det tager tid at få din freelanceforretning op at stå. Fordi det tager tid at opbygge en kundekreds.

Aftal med dig selv, hvornår du vil evaluere projektet, og giv det en rimelig tidsramme, for eksempel seks måneder. Et freelanceliv kan – også som etableret freelancer – variere meget over året, og din indtjening kan derfor svinge voldsomt fra måned til måned, især i starten.

Det er ikke unormalt, at det tager et par år, før du har en stabil forretning. Is i maven. Sæt dig nogle mål, som du finder ambitiøse, men samtidig realistiske, og gå efter dem. Tænk over, hvad der er vigtigst for dig: en høj indtægt, en kort arbejdsuge, spændende arbejdsopgaver, plads til con amore-projekter eller noget femte?

Husk, at det er federe, når du når dine mål, end når du ikke gør. Så du kan med fordel starte ud med noget, der har gode chancer for at lykkes – men stadig er ambitiøst. Så sætter du nogle nye mål, så snart du har fejret de første.

Det kan også være en god ide at lægge fremtidsplaner inden for forskellige tidshorisonter. Hvad vil du gerne have opnået inden for den første måned, inden for seks måneder? Det første år? Hvor vil du gerne være om tre år?

Uanset om du er gået freelance/selvstændig af lyst eller nød, bliver dit arbejdsliv sjovere, mere meningsfuldt og som regel mere økonomisk bæredygtigt, hvis du selv aktivt påvirker retningen og jævnligt overvejer, hvordan det fungerer for dig.

Vejen til succes

Der er mange veje til succes som freelancer, fordi følelsen er individuel – og kommer an på, hvor du gerne vil hen. Derfor findes der ikke én gylden opskrift. Én ting er dog sikker: Det er ikke nok, at du er god til dit fag. Du skal også kunne være din egen chef og helst en god og rar en af slagsen, og du skal kunne få en forretning til at hænge sammen med alt, hvad det indebærer.

Det hjælper at være målrettet og turde tro på dig selv og din forretning. Hvis du for eksempel bruger tid og energi på at søge faste stillinger, fordi du ikke rigtig tør satse på dit freelanceprojekt, kan det både gøre det vanskeligere at sammensætte arbejdsopgaverne optimalt og at tage den rigtige pris for dit arbejde.

Når du har besluttet dig for at gå freelance – eller at gøre forsøget – så gør det 100 procent i den tidsramme, du har fastsat frem til første evaluering.

Her kan du finde mere hjælp til opstart

DJ BIZ

Du kan søge optagelse på DJ BIZ STARTPAKKEN for selvstændige/freelancere og blive klædt på til at være din egen forretning. Forløbet er også til freelancere, der er i gang, men som aldrig rigtig fik lavet en forretningsplan og har brug for at gå tilbage og få struktur på forretningen. Læs mere på DJ’s hjemmeside.

Book en sparring i DJ

Hvis du er medlem af DJ, kan du få individuel sparring med en rådgiver, når du starter som freelancer eller selvstændig. Samtalen varer 60 minutter og handler om dine konkrete udfordringer. Tøv ikke med at kontakte konsulenterne i DJ på telefon 33 42 80 00.

Få en mentor

Få hjælp fra en erfaren kollega i DJ – det kan gøre en kæmpe forskel, når du starter ud som freelancer. Mentoren kan dele ud af sine erfaringer og hjælpe dig til at komme godt fra start og sætte nogle mål for dig selv og din karriere. Sparringen 1 til 1 om netop dine udfordringer er guld værd. Se mere og ansøg på DJ’s hjemmeside.

Meld dig ind i FreelanceGruppen i DJ

Som medlem af FreelanceGruppen i DJ får du et stort fagligt fællesskab og en bred vifte af tilbud, som kan støtte og udvikle dig i dit arbejde som freelancer. Det koster 80 kroner om måneden og giver dig adgang til blandt andet:

• Sparring om alt fra faglige synspunkter, tips og viden om salg og prissætning til kunder, kontrakter og nye opgaver gennem FreelanceGruppens netværk og lokale ”klubber” af freelancere tilknyttet bestemte medier.
• Kurser og seminarer i Danmark og Norden til medlemspriser.
• Mulighed for økonomisk tilskud til personlig kompetenceudvikling og videreuddannelse.
• Adgang til FreelanceGruppens fordelagtige medlemstilbud og rabatter.
• Optagelse i databasen Find-Freelancer.dk.
• Medbestemmelse på den årlige generalforsamling.

Næste kapitel