k06@700

Samarbejde, netværk, fællesskaber

Foto: Charlotte de la Fuente

I DETTE KAPITEL

  • Netværk, der kan styrke dig og skaffe dig opgaver
  • Faglig organisering af freelancere i lokale klubber
  • Sådan laver du gode samarbejdsaftaler med andre freelancere
  • Det kan du gøre, hvis der opstår problemer i et samarbejde

Samarbejde med andre freelancere og selvstændige kan inspirere til nye idéer og give dynamik i din forretning. Samarbejde udvider horisonten og netværket og dermed potentielt også mængden af opgaver.

Det kan også give en bedre platform at forhandle fra, hvis freelancere organiserer sig sammen i faglige klubber.

Det vigtigste i enhver form for samarbejde er, at alle parter er indstillet på både at få noget og at give noget retur.

Dit netværk – brug det, og udvid det

Netværk er mange ting, for eksempel venner, familie og interessefællesskaber. I denne sammenhæng skal du forstå netværk som faglige og fagpolitiske fællesskaber, der kan komme dig til gode som freelancer i medie- og kommunikationsbranchen. For dig, der er freelancer eller selvstændig i DJ, findes der en række etablerede netværk, både fysiske og virtuelle.

Dels er der alle DJs specialgrupper, der kan udgøre dit grundlæggende faglige fællesskab. Dels er der flere forskellige facebookgrupper for freelancere i DJ, lokale netværk, såsom netværk for fynske freelancere, samt freelanceklubber på flere medier og mediehuse, hvor freelancere udveksler viden og erfaring om forhandling, prissætning og arbejdsvilkår samt – hvis muligt – stiller kollektive krav.

HVAD GØR DU?

”Jeg er medlem af Aalborg Håndbolds Erhvervsnetværk, og her mødes vi i grupper på 20 hver 14. dag. Der er mange forskellige faggrupper i netværket, og i starten var det især spændende at få indblik i, hvor mange forskellige måder der er at drive forretning på.

Senere kom der også opgaver, men det tog lang tid, så man skal huske at være tålmodig. Det er det vigtigste at huske, når man starter i et netværk. At du skal give det tid.”

Mads Steenstrup, Steenstrup PR

PingPong

PingPong er et virtuelt netværk, hvor du som medlem af FreelanceGruppen kan få svar på faglige spørgsmål og debattere faglige og fagpolitiske emner. Der sidder altid kolleger ved tasterne rundtom i landet, der er klar med hjælp og råd om stort og småt.

PingPong findes dels som mailingliste og dels som en facebookgruppe.

Find FreelanceGruppens PingPong-netværk, og meld dig ind. FreelanceGruppen har også facebooksiden freelancegruppen.dk, hvor nyheder og faglige debatter bliver slået op.

Med i klubben

En freelanceklub er en sammenslutning af folk, der freelancer for samme medie(hus), hvad enten det er som stykbetalte, fastlancere, projektansatte eller vikarer. Som freelancere har vi gavn af at udveksle viden og erfaringer. Vi kan forhandle individuelt om de enkelte opgaver, men i fællesskab kan vi hæve bunden, hvad angår arbejdsvilkår og betaling.

Vil du vide, om der er en freelanceklub på det medie, du leverer til – eller vil have hjælp til at starte en klub, så skriv til mediklubben@freelancegruppen.dk.

Netværk på Facebook

På Facebook er der en række netværk for freelancere i mediebranchen. I nogle grupper handler det mest om at give hinanden sparring, mens andre grupper går mere specifikt på at ”parre” freelancere og kunder. Der opstår jævnligt nye grupper, ligesom nogle grupper går ned, så spørg dig for blandt dine kolleger.

DJ Netværk

DJ har startet en række forskellige netværk, nogle er åbne og andre lukkede for tilgang. Netværkene i DJ står for erfaringsudveksling, videndeling, læring og sparring på personlige udfordringer. Medlemmer af netværket mødes jævnligt.

Læs mere om DJ Netværk her, eller tjek listen over aktuelle netværk, og se, hvordan du selv kan starte et DJ-netværk.

Erhvervsnetværk

I dit lokalområde findes der sandsynligvis et eller flere iværksætternetværk, en handelsstandsforening og for eksempel en Rotary-afdeling. Rotary er et internationalt netværk, hvor mange af medlemmerne arbejder inden for forskellige liberale erhverv.

I den slags netværk, der ikke er direkte tilknyttet dit fag eller mediebranchen, kan du udvide dit lokale netværk betragteligt og få markeret dig som en kapacitet i lokalområdet. Det kan bringe både kontakter og opgaver med sig, men det gælder her som i alle andre netværk, at det ikke sker natten over.

Netværket kan skaffe dig de rette folk

Hvis du vil løse større og mere komplekse opgaver, kan samarbejde være vejen frem. Måske kender du selv dygtige folk, du gerne vil arbejde sammen med, men hvis det ikke er tilfældet, er netværkene et godt sted at opsøge partnere og lave efterlysninger. Hvis der ikke er en med de ønskede kvalifikationer i netværket, er der altid nogen, der kender nogen, der kan det, du har brug for.

Netværk er krævende

Forvent ikke, at du fra dag ét i dine nye netværk får hverken fif, kunder eller nye opgaver. Folk skal føle, at de kender dig, før der for alvor begynder at ske noget. Det gælder både de virtuelle og fysiske netværk.

  • Vær givende. Det behøver ikke at koste noget, men kan være alt fra at lytte og spørge, give gode råd og være praktisk til at stille din faglighed til rådighed og så videre.
  • Bidrag aktivt, så folk føler, at de kommer til at kende dig. Du behøver ikke at være privat, men vær gerne personlig.
  • Giv det tid. Kom mindst tre gange i et netværk/bliv mindst tre måneder i et virtuelt netværk, før du beslutter dig for, om det er noget for dig eller ej.

Samarbejde med andre

Der er oplagte fordele ved at samarbejde med andre. Du kan tilegne dig nye kompetencer ved at lære af dem, du arbejder sammen med. Du kan være med til at løse større opgaver og derved øge din indtjening. Du kan få uvurderlige kontakter, både faglige og kunderelaterede. Du behøver ikke at opgive din egen forretning eller din selvstændighed, fordi du indgår i et samarbejde med en eller flere andre. Det vigtigste er, at I har jeres aftaler på plads.

Vær omhyggelig, når du udvælger og udvikler samarbejder, så du ikke bruger tid og energi på større fælleskoncepter, der ved nærmere eftersyn og afprøvning ikke holder. Et godt samarbejde er ikke noget, du og din eventuelle samarbejdspartner bare kan tænke jer til – ofte skal det testes. Start småt med at samarbejde om en enkelt mindre og klart afgrænset opgave, og lad samarbejdet vokse derfra.

Løst koblede arbejdsfællesskaber

Det kan være en fordel at fremstå som en del af en større enhed, hvis du gerne vil have større kunder. Kunderne kan opleve det som begrænsende eller sårbart at samarbejde med et enmandsfirma. Et løst koblet arbejdsfællesskab kan bestå af folk med din egen faglighed, men det kan også bestå af forskellige fagligheder, så I sammen kan byde ind på større tværfaglige projekter.

TIP

Lav en fælles hjemmeside

Er I to eller flere freelancere, der har lyst til at arbejde sammen, men vil beholde jeres autonomi, kan I nøjes med at udarbejde fælles hjemmeside. Med den fremstår I som en større enhed, selvom I ikke har dannet et formelt fællesskab. Sådan et samarbejde kan gøre, at I tiltrækker større opgaver og kunder, end I ville have kunnet hver især.

Hvad gør du?

”Jeg er gået sammen med fire andre i et samarbejde, vi kalder Kleine Hexerei. De andre arbejder alle sammen inden for kommunikation, men de kan noget andet end jeg. Vi mødes ansigt til ansigt 6-8 gange om året og udveksler nyheder.

Det eneste, vi har, der indikerer, at vi samarbejder, er en fælles hjemmeside. Den er til gengæld god at have, når det er vigtigt at vise, at jeg kan byde ind på større og mere komplekse kommunikationsopgaver, der kræver mere end lige det, jeg er bedst til. Den viser kunderne, hvem der er med, og hvem der kan hvad, ligesom det får mig til at fremstå som en del af en større enhed.”

Mads Steenstrup, Steenstrup PR

Undgå konflikter – lav aftaler

  • I et samarbejde – også om små opgaver – bør du som minimum aftale, hvem der varetager hvilke opgaver, og om der noget, I eventuelt gør i fællesskab.
  • Lav et fælles overslag over timeforbrug på opgaverne, så I kan få et indtryk af, hvad I hver især investerer af tid.
  • Afstem gensidige forventninger til samarbejdet. Tal så konkret som muligt om, hvordan I hver især og i fællesskab bedst løser opgaver.
  • Aftal, hvordan I afregner med hinanden.
  • Afklar, hvem der har rettighederne til eventuelt at videreføre jobbet, hvis I opløser samarbejdet.
  • Sørg for, at eventuelt udstyr er forsikret.

Skriv jeres aftaler ned. Jo mere der er skrevet ned og taget højde for, jo større er muligheden for et vellykket samarbejde, og jo mindre er risikoen for konflikt.

TIP

Brug DJ’s aftaleskabeloner til at indgå gode og holdbare aftaler – både med dine kunder og med dine samarbejdspartnere. Find skabeloner til inspiration på forbundets hjemmeside her.

Hvis samarbejdet slår knuder

Hvis du har indgået et samarbejde med en anden freelancer eller selvstændig, der også er medlem af DJ, kan I få forskellig juridisk hjælp, hvis der opstår uklarheder i samarbejdet. Det kan for eksempel være rådgivning, hvor I bliver oplyst om jeres respektive og gensidige formelle juridiske rettigheder, forpligtelser og god skik.

Mediation kan løse konflikter

Hvis jeres samarbejdsproblemer er gået helt i hårdknude, kan en mediation være løsningen frem for at gennemføre en langvarig og ofte dyr retssag. Mediation kan ofte sættes i gang og afsluttes inden for en overskuelig tidsramme.

Mediation er et andet ord for konfliktmægling og bliver ledet af en jurist, der er uddannet mediator. Denne fremgangsmåde er velegnet til blandt andet konflikter om kontraktbrud og -misligholdelse eller i kompagniskaber, når der er konflikter om drift eller opløsning.

Faglig organisering i klubber

De fleste medier, organisationer med videre har adskillige freelancere tilknyttet, ofte på meget forskellige vilkår. Freelancere kan levere i årevis til samme kunde uden at kende de andre freelancere, fordi vi – modsat fastansatte – sjældent befinder os fysisk samme sted som dem, vi leverer arbejdet til.

Ikke desto mindre kan vi have god gavn af at kende vores kolleger, både de faste og de frie. Det kan give mulighed for faglig sparring og ikke mindst for fagpolitisk fællesskab og solidaritet.

Freelancere har i årtier organiseret sig lokalt og delt viden om deres honorar- og arbejdsvilkår. Den lange tradition for freelanceorganisering kan du læse mere om i FreelanceGruppens 40-års jubilæumsmagasin.

Hvad er en freelanceklub?

En freelanceklub er en sammenslutning af folk, der freelancer for samme medie(hus), hvad enten det er som stykbetalte, fastlancere, projektansatte eller vikarer. Hvad enten de er freelancere på fuldtid for én eller flere kunder eller har deltids- eller fuldtidsjob et andet sted.

Med andre ord: En freelanceklub er for alle, der ikke er fastansatte på det pågældende medie(hus), og som kan se idéen i at etablere et fagligt og fagpolitisk fællesskab med andre freelancere.

Derfor skal I etablere en freelanceklub

Som freelancere har vi gavn af at udveksle viden og erfaringer, fordi vi – uanset hvad vi ellers laver – deler vilkår som ikke-fastansatte på det pågældende medie(hus).

Erfaringerne fra eksisterende klubber viser, at udveksling af erfaringer fører til en bedre forhandlingsposition for alle, både de, der synes, det går meget godt, og de, der synes, det er lidt mere vanskeligt.

Ofte kan vi også i samarbejde med de fastansattes tillidsrepræsentant opnå bedre rammer at forhandle inden for. Ordentlige rammer opnås bedst i fællesskab.

Sådan etablerer man en freelanceklub

Det kræver sådan set ikke mere end én og gerne et par stykker, som kan se idéen med en klub, og begynder at tage kontakt til andre, der freelancer for mediet. Indkald et møde blandt så mange potentielle klubmedlemmer som muligt. I kan tale om:

  • Hvad der optager folk, for eksempel i forhold til arbejdsbetingelser og betaling.
  • Dele viden om jeres vilkår og erfaringer med det pågældende medie(hus).
  • Hvad I vil prioritere at bruge fællesskabet til.
  • Hvordan I bedst kan holde kontakt – for eksempel via en facebookgruppe og/eller en mailingliste.
  • Hvornår I mødes næste gang. Opret eventuelt facebookgruppen og mailinglisten i slutningen af mødet.

Hvis der findes en tillidsrepræsentant (TR) for de fastansatte på mediet, så kontakt om muligt vedkommende, og orienter om, at klubben er etableret. Du finder en liste over tillidsrepræsentanter på DJ’s hjemmeside her.

Overvej at invitere TR til et kommende klubmøde, eller vælg en eller flere fra klubben, der kan mødes med TR for at finde ud af, hvad I kan bruge hinanden til.

Kontakt også gerne FreelanceGruppen i DJ (på mediklubben@freelancegruppen.dk), og fortæl om klubben, herunder hvem der er kontaktperson, og overvej, om der er noget, I kan bruge DJ/FreelanceGruppen til i jeres klub.

TIP

Hvis arbejdet går i hårdknude, kan mediation være vejen videre.

Mediation
  • er altid frivillig for parterne, der til enhver tid kan forlade forhandlingerne.
  • foregår i fortrolighed. Dette gælder såvel for parterne som for mediator.
Mediator
  • er neutral og kommer ikke med forslag til løsning på konflikten.
  • kommer ikke med nogen juridisk bedømmelse af konflikten.
  • leder og styrer forhandlingerne.

Mediation foregår som regel over 1-3 møder, der kan variere i længde, men varer ofte et par timer.

Bed om at tale med en af DJ’s jurister på telefon 33 42 80 00, hvis du har brug for juridisk hjælp til samarbejdsproblemer.

TIP

freelancegruppen.dk ligger en guide til, hvordan I kan starte en freelanceklub, og hvordan I kan udføre en samlet undersøgelse af jeres honorar- og arbejdsvilkår som freelancere ved det enkelte medie(hus).

Med kollektive data i hånden kan I blive bevidste om jeres eget værd og begynde at prioritere og begrunde jeres krav til forbedringer.

TJEKLISTE

  • Find hjælpsomme kolleger på ’PingPong’ og i ’Frie Fugle’.
  • Gå ind i netværk for at give, ikke for kun at tage – det betaler sig i længden.
  • Find din lokale freelanceklub – eller få hjælp til at starte en – ved at skrive til mediklubben@freelancegruppen.dk.
  • Det koster penge at deltage i erhvervsnetværk, men der er ofte også nye kunder at hente.
  • Lav gode aftaler, når du samarbejder med nogen, og undgå konflikter.