Sæt
din pris

k04@700
Foto: Charlotte de la Fuente

I DETTE KAPITEL

  • Sådan sætter du prisen for dit arbejde
  • Kollektive aftaler og klubber for freelancere
  • Prisniveauer på forskellige dele af markedet
  • 4 værktøjer til din prissætning
  • Her kan du hente mere viden om prissætning

Hvordan sætter du den rigtige pris?

Prisen er en evig udfordring – også for garvede freelancere, hver gang de bevæger sig ind på et nyt område. Der er ingen steder, hvor du kan slå op, hvad en konkret opgave er værd og skal koste. Du skal selv på arbejde, og du skal udvikle og justere dine priser undervejs. Det kræver øvelse, selvindsigt og nogle gange is i maven at sætte de rigtige priser på dit arbejde og få dem hjem. Det kræver også, at du indimellem siger nej til en opgave, hvis kunden ikke vil betale en rimelig pris.

Selvom du er din egen lille forretning, er det ikke dig alene, der sætter prisen. Den pris, du kan tage for dit arbejde, afhænger af, hvor meget din kunde er villig til at betale, og af prisniveauet på markedet generelt. Vilkårene for prissætning svinger meget, alt efter hvilke dele af markedet du bevæger dig på.

Din pris er ikke din løn

Den pris, en freelancer tager for sit arbejde, er ikke det samme som løn. Prisen skal dække din løn, men også dine udgifter, hvad enten du er lønmodtager eller selvstændig med cvr-nummer.

Det er for eksempel udgifter til kontorplads, kontorhold, udstyr, revisor, markedsføring, ferie, pension og efteruddannelse, som arbejdsgiver almindeligvis betaler i forbindelse med sine ansatte. Prisen skal også dække al den tid, du ikke direkte kan tage penge for. Idéudvikling, salg, administration og så videre. Først når alle dine udgifter er dækket, begynder du at tjene penge.

Det er forklaringen på, at dine timepriser som freelancer/selvstændig skal ligge langt højere end timelønnen for en fastansat. Det er også de overvejelser, der ligger bag timepriserne i DJ’s vejledende vilkår for freelancejournalistik: journalistforbundet.dk.

Kend dit marked

Når du skal sætte prisen for dit arbejde, er det afgørende, at du kender det marked, du skal ind på. Den kundetype, du skal sælge til, har ofte et praktiseret prisniveau, du kan forholde dig til. Det niveau kan være mere eller mindre formelt, og det kan være mere eller mindre hugget i sten.

Brug tid på at researche på prisniveauet, så du ikke sælger dig selv for billigt eller forventer en urealistisk høj betaling og dermed enten får afsporet forhandlingen eller kommer til at spilde din egen og andres tid ved at byde ind på opgaver, du egentlig slet ikke vil løse til de priser, der er realistiske.

Spørg dine kolleger

Som freelancer/selvstændig skal du hurtigt vænne dig til at tale en del om penge, både med kunder og kolleger. Den hurtigste og nemmeste vej til viden om prisniveauet på en specifik del af markedet er at spørge dine kolleger til råds.

Undersøg, hvem der allerede arbejder freelance for det pågældende medie eller kunde, og send en venlig mail, eller ring op og spørg til priser og vilkår – det vil mange af dine kolleger gerne fortælle om.

Hvis du er medlem af FreelanceGruppen i DJ, kan du også spørge ud på det interne forum PingPong. Du kan også med fordel ringe til tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen og spørge til råds, også selvom du ikke er ansat det pågældende sted. På DJ’s hjemmeside er en oversigt over alle tillidsrepræsentanterne – find dem her.

Groft sagt kan du enten orientere dig mod godt betalende kunder eller mindre godt betalende kunder, eller – som det ofte er tilfældet i virkelighedens verden – en kombination.

Generelt er niveauet hos de ”traditionelle medier” – det vil sige landsdækkende dagblade, de store tv- og radiostationer samt magasiner – lavt. Du kan typisk få en højere pris for PR-opgaver, tekster, fotos, grafik, nyhedsbreve, foredrag, kurser og så videre i offentlige og private virksomheder, og hos nogle organisationer, herunder faglige organisationer.

Kend de kollektive aftaler

Nogle af de faglige organisationer, inklusive deres fagblade, har tiltrådt Medieaftalerne, som indeholder takster for foto, grafik, design, illustration og tekst. Der er også organisationer, der ikke formelt har tiltrådt Medieaftalerne, men som kender og forholder sig til dem, så du kan ofte godt bruge dem som reference.

Der er også nogle af de “traditionelle” medier, der har kollektive aftaler for freelancere. De aftaler kan fx indeholde minimumstakster for forskellige formater.

Du kan se listen over organisationer, der har tiltrådt Medieaftalerne – samt de andre overenskomster og kollektive aftaler, der findes for freelancere, på DJ’s hjemmeside.

Freelanceklubber

På flere medier har freelancere etableret faglige klubber, som du kan blive tilknyttet, hvis du leverer mere eller mindre jævnligt til et bestemt medie. Klubberne er blandt andet et forum for erfaringsudveksling og vidensdeling om vilkår, som kan hjælpe dig til at forhandle en bedre pris for dit arbejde.

Nogle af klubberne forhandler også kollektive aftaler, ofte i samarbejde med de fastansattes tillidsrepræsentant.

Du vil måske høre nogen påstå, at det er i strid med konkurrenceloven, hvis man som selvstændig (med cvr-nummer) laver aftaler med andre selvstændige om, hvad noget skal koste – også selv om man er soloselvstændig, der forhandler med et stort medie. Men for det første er det aldrig forbudt at tale indbyrdes om sine priser og forhandlingsteknikker. For det andet har en ny EU-regel (i 2022) slået fast, at der skal være proportioner i tingene. Overfor virksomheder, der har flere end ti ansatte eller årlig indtjening på mere end to millioner euro, har freelancere/soloselvstændige ret til at forhandle kollektivt.

Skriv til mediklubben@freelancegruppen.dk, hvis du vil vide, om der er en klub på et medie, du leverer til – eller hvis du selv vil starte en ny klub. Du kan også læse mere om klubbernes historie, og om de forskellige forbedringer, freelancere har opnået i fællesskab gennem klubberne, på FreelanceGruppens hjemmeside.

VOXPOP

Hvordan aftaler du prisen for dine opgaver?

”Jeg aftaler altid over mail. Ellers kan jeg ikke dokumentere aftalen, og at den er juridisk bindende. Det er stort set altid mig selv, der kommer med et prisforslag.

Nogle af mine kunder har underskrevet Medieaftalerne, så er det timer, vi skal forhandle. Jeg har engang haft en dårlig oplevelse, hvor vi havde aftalt 18 timer over telefonen, men da jeg havde afleveret opgaven, ville redaktøren kun betale 12 timer.

Til de kunder, der ikke ved meget om priser, henviser jeg til DJ’s vejledende vilkår for journalistik eller kommunikation. Jeg får næsten aldrig det beløb, jeg lægger ud med, vi forhandler og lander et sted midt imellem.

Hvis kunden ikke vil betale prisen, så kommer jeg med forslag til, hvad jeg så kan levere til de penge. Måske en kilde mindre eller et interview over telefonen i stedet for at tage ud til kilden ansigt til ansigt.”

Katrine Nadia Jørgensen, journalist og kommunikationsrådgiver

Foto: Martin Kurt Haglund

Miniguide til mediemarkedet

Her kommer et helt generelt overblik, der kan give dig en indikation af vilkårene på de forskellige dele af markedet.

Dagblade

Betalingen for freelancestof er generelt lav på aviserne. Konkurrencen er desuden stor, og det samme er kravene til kvalitet. Redaktørerne har ofte mere eller mindre faste priser på de forskellige formater. Du får svært ved at tjene mange penge, hvis du udelukkende baserer din forretning på at sælge til dagbladene.

Til gengæld kan de brede udgivelser give dig synlighed og profilere dit navn – og det er måske her, du kan realisere projekter, du brænder for. Berlingske, Politiken og Information har særlige freelanceaftaler i tillæg til overenskomsten for fastansatte, som også i princippet sætter bunden for honorarerne. Find dem på DJ’s oversigt over overenskomster på journalistforbundet.dk.

Forenings- og fagblade

Betalingen for freelancestof er generelt højere på forenings- og fagblade end på dagbladene. Nogle har freelanceaftaler eller er tiltrådt de såkaldte Medieaftaler (tidligere o-aftalen), der dækker journalistik, foto og grafik. Andre følger aftalen, selvom de ikke formelt har skrevet under. På Medieaftalerne – og generelt på fagblade – forhandler du timer til en minimumstimetakst – med et tillæg for specialviden. Find Medieaftalerne her og oversigten over, hvilke fagblade der er tiltrådt den.

Udfordringen er at få forhandlet et realistisk timeforbrug på forhånd – og løse opgaven på den aftalte tid, så prisen stemmer. Nogle foreningsblade følger taksterne i DJ’s vejledende vilkår for freelancejournalistik.

Virksomheder

Generelt har du selv mere kontrol med prisen, når du afgiver et tilbud på dine ydelser til virksomheder i det private erhverv. Mange virksomheder efterspørger indhold til nyhedsbreve, hjemmesider, årspublikationer og sociale medier – både tekst, fotos, grafik, videoer, podcast med videre. Der er et stort marked for kommunikation/PR, hvor du som freelancer kan tjene godt. Tag gerne udgangspunkt i den værdi, du skaber for kunden, når du sætter din pris.

Offentlige arbejdsgivere

Der er sommetider meget langt fra idé til udførelse i et beslutningstungt system. Det vil være en god idé at indlægge forbehold i prisoverslaget, for eksempel forbehold for, at opgaven kan komme til at kræve flere arbejdstimer på grund af kundens arbejdsgange. Her kan du med fordel tage udgangspunkt i DJ’s vejledende vilkår.

Start-ups

Iværksættere knokler, ofte til lav eller ingen løn, og nogle forventer det samme af de professionelle, de samarbejder med. Derfor kan det være en udfordring for dig at få en fair betaling for dit arbejde, hvis du samarbejder med helt nystartede virksomheder.

Her kan du overveje, om der er andre måder, du kan tage dig betalt på: Har start-uppen noget at tilbyde dig til gengæld, som ikke er kroner og øre? Yderligere eksponering, produkter eller andet? Eller skal I eventuelt indgå et så fast samarbejde, at der kan blive tale om en form for overskudsdeling senere hen?

Vær opmærksom på, at nogle virksomheder bliver ved at fortælle en historie om sig selv som start-up, længe efter de må siges at være blevet både veletablerede og i vækst. Den historie bliver ofte brugt til at holde omkostningerne på arbejdskraft nede, så overskuddet kan trækkes ud til investorer eller bruges til yderligere ekspansion.

Heldigvis har du jo researchet grundigt på den potentielle kunde, inden du byder ind på opgaver, og kan dermed vurdere rimeligheden i et start-up-argument.

Tv, video, radio og film

Dette område dækker meget bredt og over flere fagområder, som for eksempel journalist, tilrettelægger, producer, teko, fotograf, klipper, grader, speaker, kommentator, lydtekniker, lystekniker og grafiktekniker.

En del freelancere indgår mere eller mindre fast på produktionshold – oftest som fotograf, klipper eller producer. DR har en særlig overenskomst for freelancere, mens freelancere på TV 2 arbejder efter reglerne og satserne i de fastansattes overenskomst. Man bør altid kontakte tillidsmanden, før man indgår en aftale. Find overenskomsterne her på DJ’s hjemmeside.

På både TV 2 Regionerne og DR er det antallet af timer, du forhandler – oftest i forbindelse med radioopgaver.

På produktionsselskaber i øvrigt forhandler man ofte om halve dage, hele dage, projekter og fast definerede opgaver. Produktionsselskaberne glemmer ofte, at hele holdet deltager i forberedelser, kabeltræk, lydprøver, broadcast-test, nedpakning og transport. Husk selv at tænke det hele med, når du skal sætte din pris, herunder arbejdstid, overtid, ulempetillæg, udetillæg, fortæring, overnatning, udstyr, transport med videre.

For eksempel kan 5.000 kroner for en arbejdsdag måske lyde besnærende, men hvis man skal hjemmefra klokken fire om morgenen for at kunne nå opsætning med videre på location, og man først kan tjekke ind på hotellet omkring midnat, så er timelønnen ikke voldsomt stor.

Der er mange produktionsselskaber, som ikke har en overenskomst med DJ og derfor ikke har en DJ-tillidsmand. Tal med kolleger om prisniveauet, hvis det er en opgavetype, du ikke har prøvet før. Og hvis du arbejder over længere tid for det samme produktionsselskab, så overvej, om I skal starte en freelanceklub. Skriv eventuelt til mediklubben@freelancegruppen for at få støtte til det.

Magasiner

Flere af de store mediehuse (for eksempel Aller, Egmont, Bonnier, Benjamin) vil have freelancere til at underskrive kontrakter, hvor du afgiver rettighederne til dit materiale mod en engangsbetaling, så udgiveren blandt andet kan videreudnytte dit stof på tværs af egne udgivelser i Danmark og udlandet.

Kontakt DJ’s rådgivere, hvis du bliver mødt med en kontrakt og før du eventuelt skriver under på noget. Du kan også tage kontakt til FreelanceGruppen, hvis du bliver præsenteret for vilkår, du har vanskeligt ved at gennemskue konsekvenserne af.

Pris og tid hænger sammen

Den timebetaling, du reelt ender med, når du har løst opgaven, afhænger selvsagt ikke kun af den pris, kunden betaler, men også af, hvor meget tid du har brugt på at løse opgaven. I starten må du nok leve med en lavere ”timebetaling” på nye opgaver, fordi du bruger længere tid på opgaven end dine mere erfarne kolleger. Når du selv får erfaringen og rutinen, vil du kunne løse opgaverne mere effektivt, og din ”timebetaling” vil stige.

4 værktøjer til din prissætning

DJ’s vejledende vilkår

DJ har udarbejdet vejledende takster for lønmodtagerfreelancere, der arbejder med journalistik, grafik, illustration, PR og kommunikation. Priserne er ikke faste tariffer, men vejledninger, der tager højde for de udgifter, der er forbundet med at arbejde freelance.

Du kan bruge taksterne som en indikation af, hvad du bør tage for dit arbejde. Husk, at det ikke er en prisliste, du kan slå op i, og som er alment accepteret alle steder i branchen. Men også på de dele af markedet, hvor du ikke kommer langt med at foreslå priser i nærheden af de vejledende takster, kan de fungere som en påmindelse til dig selv om, hvad der ville være en bæredygtig pris.

Baser din pris på værdien for kunden

Du kan også gå den anden vej og basere din pris på, hvilken værdi din ydelse eller dit produkt skaber for din kunde. Denne metode er især god, hvis du arbejder inden for kommunikation, PR, konsulentydelser, foredrag med videre.

Du skal selvfølgelig stadig have dine udgifter dækket, men derudover vurderer du, hvor stor en værdi din ydelse eller dit produkt skaber for din kunde og sætter din pris efter det. Især hvis du har specialviden på et område, kan din rådgivning have stor værdi for din kunde, selvom det ikke tager dig særlig lang tid at udføre den.

Giv en fast pris

Kunder vil ofte gerne have en fast pris for en given opgave. Så skal du selv holde styr på, hvor mange timer du bruger på at løse opgaven, når du har aftalt prisen. Vær realistisk, når du skal sjusse dig frem til, hvor lang tid du regner med at bruge, baseret på din erfaring med lignende opgaver.

Det kan være rigtigt svært, hvis du ikke har nogen erfaring med den type opgave. Her er det en god idé at spørge kolleger til råds. Hold regnskab med timerne, mens du løser opgaven, både så du ikke bruger for lang tid og for at gemme erfaringerne til næste gang, du skal prissætte en lignende opgave. Der findes desuden flere online værktøjer til timeregistrering.

Find din egen timepris

Det kan være en god idé – og lette dit arbejde med prissætning – hvis du lægger dig fast på en timepris for dit arbejde. Når du skal prissætte en opgave, kan du gange din timepris med anslået timeforbrug, så har du prisen.

I de områder af markedet, hvor det er kunderne/medierne, der har overtaget i forhold til at sætte priserne, kan du omvendt hurtigt vurdere, om en opgave, der er udbudt til en bestemt pris, kan betale sig for dig. Og du ved, hvor lang tid du maks. kan bruge på opgaven, for at det løber rundt.

Når du fastlægger din timepris, skal du tage højde for dine omkostninger, hvor meget du gerne vil tjene, og hvor mange timer ud af din samlede arbejdstid du kan fakturere om måneden – og hvad dine ydelser er værd på markedet.

TIP

Brug DJs budgetberegner

DJ har udviklet en budgetberegner, hvor du kan se, hvor meget du skal tage for dit arbejde, for at din foerretning hænger sammen. Du kan også regne tilbage og se, om en konkret opgave med fast pris er økonomisk renatbel for dig.

Find budgetberegneren her

Hvornår aftale prisen?

Aftal altid prisen, inden du går i gang med at løse opgaven, og gør det i forlængelse af aftalen om indhold, omfang og deadline. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at aftale, at prisen skal tages op til genforhandling, hvis opgaven ændrer sig undervejs (for eksempel hvis kunden vil have noget andet eller mere), eller hvis opgaven viser sig at være vanskeligere at løse på grund af andre forhold, der ligger uden for din kontrol.

Lav aftalen på skrift

Aftal altid opgavens pris, omfang/indhold og deadline på skrift, for eksempel på mail, så aftalen er klar for både dig og din kunde. Hvis I har lavet en aftale over telefonen eller ansigt til ansigt, så send en bekræftende mail til kunden, hvor du opsummerer det, I har aftalt.

Hvis opgaven tager længere tid end forventet

Meld klart ud, hvis det viser sig i processen, at opgaven kræver længere tid og mere arbejde end forventet. Tag det som en erfaring, hvis du har ”sjusset forkert” og fået aftalt en for lav pris – og bliv bedre til at sætte en realistisk pris næste gang. Det er aldrig rart med en uventet ekstraregning, og det kan skabe utilfredshed hos din kunde, hvis du kommer bagefter og vil have en højere pris end den, I har aftalt. Gør også i god tid din kunde opmærksom på, hvis det bliver nødvendigt at rykke deadline.

Hvis det omvendt er kunden, der ændrer opgavens indhold eller omfang midt i processen – eller der sker noget andet uden for din kontrol – skal du ikke være bange for at sætte prisen op undervejs. Men husk at aftale det med kunden, så I får afstemt forventningerne.

Sæt prisen op en gang imellem

Du skal justere dine priser og sætte dem op, når det giver mening. Det kan være i nogle af disse tilfælde:

  • Du kan hæve dine priser én gang om året, så du følger den generelle prisudvikling. Dine omkostninger stiger, derfor stiger din pris. Fastansatte forhandler også deres løn op med jævne mellemrum, og gør man det slet ikke, ville lønnen reelt falde med inflation og prisudvikling. Det gælder også for dig som freelancer/selvstændig.
  • Du bliver dygtigere til dit arbejde og udvider måske dine kompetencer. Det kan betyde, at din markedsværdi – og dermed dine priser – stiger.
  • Du har måske fået lavet en dårlig aftale med en kunde, da du startede (fordi du var ny, uerfaren og rigtig gerne ville have kunden), som ikke er rentabel for dig længere. I det tilfælde kan du tage en ærlig snak med kunden og forklare, at du simpelthen har fået lavet en aftale, der ikke hænger økonomisk sammen for dig. Du er glad for samarbejdet, men bliver nødt til at justere priserne. Hvis kunden også er glad for samarbejdet, vil det ofte ikke være noget problem.
  • Du har for travlt – hæv priserne. Nogle af dine kunder falder måske fra, men fordi de andre betaler mere, mister du ingen penge, men får mere tid.

Sæt en betalingsfrist – og ryk om nødvendigt

Du skal vurdere, hvad du synes er en rimelig betalingsfrist, når du sender en faktura. Det kan fx være 8 eller 14 dage – og du kan også have forskellige betalingsfrister for forskellige kunder.

Den eneste faste regel er, at alle – også store virksomheder og offentlige myndigheder – skal betale inden for 30 dage. Det er en regel, som blev godkendt i Europaparlamentet i 2010, fordi mange enkeltpersonsvirksomheder såvel som små og mellemstore virksomheder kan komme i alvorlige problemer, hvis kunderne ikke betaler inden for en rimelig frist.

Især større virksomheder og offentlige myndigheder kan finde på at argumentere med, at fx omstændelige godkendelsesprocesser betyder, at betalingen ikke kan falde inden for 30 dage. Men det er hverken rimeligt eller lovligt, og du kan altid henvise til EU-reglerne, som du kan læse om her.

Du kan også overveje at indføre rykkergebyr ved for sen betaling, som du skriver ind i fakturaen, hvis du er selvstændig. Elektroniske regnskabssystemer har som regel en standardformulering om rykkergebyr, fx “Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,60%, pr. påbegyndt måned” samt evt et fast gebyr på x kroner pr. rykker.

Heldigvis er der mange kunder, der betaler til tiden, og når de ikke gør, kan det være en forglemmelse, som du kan vælge at se stort på, hvis I ellers har en god relation, og kunden plejer at betale til tiden. Men der er også problemer i branchen, som fagbladet Journalisten har skrevet om her. Overvej derfor, hvordan du vil håndtere det – og bed evt. kolleger om råd, hvis du står med et konkret problem.

Hvis en kunde slet ikke betaler trods rykkere, kan du som medlem af DJ få hjælp til inkasso.

TIP

Giv en introrabat

Hvis du gerne vil give et godt tilbud, kan du overveje at give en ”introrabat” første gang. Forklar kunden, at det er et særligt tilbud. Kunden er glad, og du har givet dig selv mulighed for at hæve prisen, når samarbejdet er etableret.

TIP

Rabat på flere leverancer

Du kan aftale en ”mængderabat”, hvis kunden bestiller flere opgaver på én gang. Hvis du gør det, så sørg for, at hver enkelt opgave prissættes, så prisen stadig giver mening, hvis kunden springer fra, inden alle de bestilte opgaver er leveret.

Giv kun rabatten på de sidste opgaver, så du er sikker på at få fuld pris for dit arbejde, hvis kunden ender med ikke at købe så meget som oprindelig aftalt.

TJEKLISTE

  • Research markedet, når du skal sætte og forhandle priser på opgaver.
  • Tal med dine freelancekolleger om priser og vilkår.
  • Gå (også) efter at få kundetyper, der betaler godt.
  • Brug DJ’s vejledende vilkår, når det giver mening.
  • Regn på din egen timepris, så du ved, hvornår en opgave løber rundt økonomisk for dig.
  • Hæv dine priser med jævne mellemrum.

Forrige kapitel  Næste kapitel